Mode

Har du styr på efterårsgarderoben?

Sensommeren har indfundet sig, og det betyder, at vi snart siger vi farvel til sol, rosé i haven og luftige gevandter. Vejret ændrer sig, haverne skifter farve, og det samme gør vores garderobe. Selvom vejret bliver lidt kedeligere, så behøver dit klædeskab ikke at følge samme gang. Find dine lækre støvler, de trofaste jeans og cool striktrøjer frem. Så er du godt på vej!

Mix og match dine lag

Feminint eller råt? Eller måske begge dele! Efteråret er en perfekt mulighed for at blande det feminine og rå. Vær endelig kreativ, og gå den nye årstid i møde med en lækker stil.

Hvad har du i dit klædeskab? Gør dig langsomt overvejelser om: hvad du allerede kan bruge, hvad der måske skal pakkes lidt væk, og hvad du mangler. Du har helt sikkert en masse fine items, der kan bruges i en ny kontekst.

Kvalitet eller kvantitet? Det er altid en god idé at medtænke kvalitet i sit tøjkøb. Invester i gode basis ting, der kan følge dig i lang tid. På den måde har du altid et sikkert holdepunkt. Det kunne være de trofaste jeans, der sidder godt. Eller måske et par tidløse boots, der kan bruges i flere sæsoner, hvis man husker at pleje dem.

Smuk praktik? Det lumske vejr kan byde dig lidt af hvert. Derfor kan det være smukt og behændigt at kombinere fine skjorter med lækre lette striktrøjer, så du er klar på omskifteligt vejr og samtidig holder varmen. Varmere jeans, bukser og tætte strømpebukser er super at forsyne sig med. Efteråret behøver ikke at være kedeligt! Lad dig inspirere af andre, blogs og genbrugsbutikker osv.

Hent f.eks. inspiration fra brands som Mos Mosh, hvis items veksler mellem det feminine og rå udtryk med smukke skjorter, blazers, kvalitetsjeans og en masse andet lækkert.

You may also like