Hus og have

Nyd sommeren på terrassen

Nu hvor sommeren er her, er det med at nyde den så meget som muligt. Især når man har hus og have, er der rigtigt gode muligheder for at tage en del af hverdagen udendørs, hvor man kan nyde solen og lyset mens det er her. Med en god terrasse, kan du faktisk få et ekstra rum til huset, hvor der er plads til mange timers hygge med familie og venner. Her kommer lidt gode råd til, hvordan du nyder sommeren på terrassen.

Tænk på terrassen som et rum

Hvis du gerne vil have mest muligt ud af din terrasse, så skal du tænke på den som et ekstra rum til huset. Sørg for gode havemøbler, mulighed for læ og overdækning, belysning og varme. Det gøres rigtigt hyggeligt med for eksempel lyskæder til de lange sommeraftener, og tæpper der ligger klar, til når det bliver lidt køligere. Indretter du din terrasse som en ekstra stue, har du her god mulighed for at sidde og nyde solens stråler alene, eller sammen med familie og venner. Det er samtidig en oplagt mulighed for at grille, men vil du gerne holde fri og hygge med dine gæster, er der heller ikke noget i vejen for at bestille mad ud af huset til en hyggeaften på terrassen.

Flyt legen udenfor

En af de store fordele ved at kunne sidde ude på terrassen, er selvfølgelig også, at man er nærmere haven. Det giver rigtigt gode muligheder for, at der er plads til alle, samt at børn og barnlige sjæle kan lege i haven, mens der holdes øje fra terrassens komfortable pladser. Det giver en særlig stemning, når alle er med udendørs, og børnene nyder rigtigt, at de voksne er lige i nærheden. Derfor er det altid en god ide, at sørge for, at holde terrassen åben ud mod haven, så der altid er godt udsyn til de aktiviteter der foregår her. På den måde er terrassen både et ekstra rum til huset, men også tilknyttet det udendørs haveliv.

Gør det igen næste år

Når sommeren så går på hæld, og I har haft en masse dejlige timer sammen udendørs, er det på tide at pakke terrassen ned, så det hele kan skabe glæde igen til næste år. Afhængigt af, hvor godt dækket terrassen er, skal hynder og havemøbler sættes i skjul, planterne skal sikres mod frost, og tæpperne tages indendørs. Det betyder jo ikke, at terrassen slet ikke kan bruges om vinteren. Men lader du det hele stå, bliver det hurtigt for koldt og vådt til, nogen har lyst til at opholde sig der. Så er der en solrig vinterdag, er det endeligt med at tage hynder og tæpper med ud, og nyde en kop varmt på terrassen. Det kræver lidt ekstra at holde din terrasse året rundt, men det er til gengæld også det hele værd, og terrassen bliver helt sikkert hurtigt dit nye yndlingsrum.

Du kan altså med en god overdækket terrasse få et ekstra rum til huset, som helt sikkert vil skabe glæde.

You may also like