Hus og have

Alt du skal vide om fugtskader

Efter vand- og brandskader i boliger, skal der ofte laves stort arbejde, hvis huset skal blive sundt og sikkert at bo i igen. Under en vandskade og i forbindelse med brandslukning bliver der nemlig udledt massive mængder vand, som ophober sig i boligen. Hvis ikke affugtning bliver udført korrekt, er der i den forbindelse risiko for, at der kan opstå skimmelsvamp og andre følgeskader. Sådanne følgeskader kan potentielt gøre boligen sundhedsskadelig. For at undgå dette, er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal håndtere situationen, hvis du får en vand- eller brandskade.

Undgå nemt fugtskader

Som boligejer er der en del handlinger, du selv kan udføre for at undgå, at din bolig bliver fugtskadet. Det er blandt andet at lufte godt ud flere gange dagligt, lade være med at tørre tøj indendørs og lufte ud, når du har været i bad. Derudover kan du kontakte professionelle kloakmestre, som kan tjekke din kloak igennem, så risikoen for en oversvømmelse bliver mindre. Disse handlinger er i høj grad præventive, og derfor er de gode at huske på, hvis du ikke har en skade i boligen. Rådene hjælper dog ikke meget, hvis uheldet først er sket, da det ofte kræver professionel hjælp.

Når uheldet er sket

Uanset om du har haft en oversvømmet kælder, brand på taget eller af andre årsager har fået store mængder vand i boligen, er det vigtigt, at du får handlet korrekt på det. Det gælder ført og fremmest om at få suget så meget vand ud af boligen som muligt. Dog kan der alligevel opstå skader. Med hensyn til fugtskader og affugtning er det vigtigt, at du kontakter professionelle. Her kan du enten leje en affugter, eventuelt i samråd med forsikringsselskabet. Derudover kan professionelle hjælpe med at tjekke huset igennem, så du ikke har skjulte fugtskader. Disse kan nemlig også bidrage til et dårligt indeklima.

You may also like